Dyreholdsopgave

Hvilken forskel ser personalet:

Beboeren har nemmere ved at komme op og i gang med hverdagen, når hunden er i huset. Den skal luftes – og dette søger hun fint for flere gange om dagen uden vi skal huske hende på det. De dage, hvor hunden ikke er tilstede og der står gåtur på skemaet – høre vi mange undskyldninger. Ofte kommer hun ikke af sted de dage. Vi ser beboeren er mindre genert, mere imøde kommen når hun har hunden i nærheden. Hun indgår nemmere i en dialog med de andre beboere. Hunden skaber kontakt for hende.

Vi oplever hun ved rigtigt meget om sin hunderace og hun gerne fortæller. Vi oplever hun tager ansvar og er bevist om dette.

 

Han skaber tryghed.

Vanddråber.

Vanddråber.

På en ellers snefyldt biotop opdager jeg vanddråber på de her buske. Det kunne give anledning til snak om frost og tøvejr. Sommer og vinter. Lys og mørke.

Fugleliv på en kold vinterdag

 Vinter på biotopen.                                                           

De fuglespor, der tidligere er fundet kunne give anledning til en snak om gråænder og hættemåger.

Hvordan overlever de vinteren, yngel, alder og farver m.m. Læring om dyrelivet om vinteren.


                                                            Det ser koldt ud.

Her er gråænder og hættemåger sammen om at finde lidt at spise.

Hr og fru and.

Smuk natur

En snedækket biotop.

Her kunne man snakke om hvad der gemmer sig under sneen

Fuglespor ( Biotop opgave 4)

Fuglespor i sneen.

Søndag d. 9 december er der kommet et godt lag sne. Er en lille tur på biotopen for at kikke efter dyrespor. Her er der nogle tydelige spor efter ænder og måger.

Måge

tja - måske en ????

Gråand

Gråand og måge.

Der var ikke så mange forskellige spor som jeg lige have regnet med - måske har jeg mere held næste gang.

Biotop opgave 3 ( ormebo)

Lidt viden om orm.

At regnormen har små børster på siderne, som de bruger til at skubbe sig frem gennem jorden med.
At regnormen ikke kan tåle lys – eller at tørre ud.
Det er kun de voksne regnorm som har bælte på maven. Bæltet bruger de når de skal parre sig.
At regnorm er hermafroditter – dvs. både hanner og hunner.
At regnorm kan blive mange år gamle.
At regnorm faktisk godt kan overleve at blive skåret over, hvis man skærer bag dens bælte. Men at det kun er forenden som vil leve…At regnorm er meget vigtige nedbrydere - at de er med til at danne muld - og at de gennem-lufter jorden med deres gange.

Man kan læse mere på nettet om regnormen her.

Billedet her er fra 19 nov altså 4 dage efter kartofelskræller og brød
blev lagt ved. Man kan se at ormene har været oppe og trække
i kartofelskrællen - men ikke i brødet.



Her er billedet fra d. 25 nov. Gode og mange spor efter ormene.
De har fået rykket godt i kartofelskrællen og lidt i brødet.

 

Det har været sjovt og hyggeligt at holde orm på altanen. Er overbevist om at denne aktivitet vil kunne bringe glæde både i dagplejen, vuggestuen og børnehaven - ja også hos de større børn.

I mit lille hjem har det her lille ormebo fået meget opmærksomhed - og måske bliver der lidt kedeligt på altanen når de kære orm skal slippes tilbage i naturen i morgen formiddag.





Biotop opgave 3 ( brombær )

Der er brombærhegn på min biotop - det har givet anledning til at tænke over hvilken aktiviter man kunne sætte igang med brombær.

 

Brombærmarmelade kunne have været en hyggelig og sjov proces som både børn og voksne ville finde sjovt. De borger jeg arbejder med i hverdagen voksne med en senhjerneskade ville kunne deltage hele vejen igennem. Finde og plukke brombær - og det at koge bærene, hælde på glas.
Der var ikke mange brombær tilbage i oktober - Dernæst er der fældet og ryddet store områder på min biotop i år. Det er gået hårdt ud over de naturlige hegn af brombær og hyldebær som har været der. Måske næste sæson kunne byde på hjemmelavet marmelade.

Man kunne optil marmelade tiden få lidt viden om brombærene.

Brombær er vildtvoskende i de sydlige dele af Skandinavien og udbredt i mellemeuropa. De vokser i skove, krat og hegn. De bliver optil 2 meter lange skud og kan være klaterne. De har torne og skudene er buekrummede og ofte nedadbøjede stængler der ofte slår rod i spidsen og skyder på ny herfra.

Brombær som læge middel!
Som lægemiddel i 1400-1600 tallet har brombær været anvendt mod blødninger, dirre og blæresten. Afkog af blade og kviste blev brugt mod lungebetændelse, til heling af sår samt mod fnat.( træer og buske i landskabet af Vedel, Helge og Møller, Jette Dahl).

Da jeg rundede min biotop midt i november var der et flor af flotte farver på brombærbuskene.

Jeg fandt helt grønne, gule og røde blade.

Jeg vil her vise hvordan jeg prøvede at trække farverne ud af bladene.
Jeg klippede små stykker af her blad og væddede et stykke køkkenrulle med sprit. Pakkede det i en pose så det kunne ligge og trække. Det lykkes ikke særligt godt. Skulle nok have brugt et kaffefilter og have ladet det stå og trække i længere tid i et glas med sprit. Men er så blevet den erfaring rigere.

I bogen " Børn, dyr og natur side 223) kan man se hvordan jeg skulle have gjort.

Her er det udtræk fra det røde blad .

Her er det udtræk fra det gule blad.

Dukkeopgave ( marionetdukke)

Lidt af en opgave.

Jeg er så heldig at have en svigerfar, med et værksted vi alle må benytte. Så her kunne jeg save 2 tynde lister på 15 cm som jeg skal bruge til min marionetdukke. Jeg har boret et lille hul i hver ende og samlet dem med en øsken og lim på midten.



Her er jeg igang med at samle ophænget.

Her er der gang i sav og boremaskine.

 





Nu med hovedepynt og øjne.



Her er jeg ved at rette længen til på trådene.
 

Nu er den ved at være klar til at sættes sammen med ophænget.
 

Det var noget af en svær pågave at rette trådene til. Godt der var en hjælpende hånd i huset.



Så er den klar til leg.

Dukkeopgave ( marionetdukke)

Marionetdukke.



Her er jeg igang med at male vatkugler grønne.

Her ligger hovede, krop og ben

Her er jeg igang med at lave hals og ben.

I denne proces har der været gang i pensel, symaskine, synål, limpistol, sav og målebånd.



Det var en svær omgang at få filtstrimlerne igennem vatkuglerne.
Jeg havde en ide om at kunne gøre hullerne i kuglerne større. Det lykkes da også med møje og besvær og en meget bøjet strikkepind.

Ved hjælp af en hæklenål kom filtet igennem hullerne. Rækken med tre kugler er en hals og de to andre er ben. Hat flettet filtstrimlerne sammen.


Så kom der gang i symaskinen og synålen. Næbet er syet i hånden
Resten er syet sammen på maskinen.

Her bliver fødderne syet sammen

Næbet er påsyet og hovedepynt syes på

Dejlig farverig.

Dukkeopgave ( Skilpadde)

En hæklet skilpadde.

 

På nettet fandt jeg opskrifter på en masse forskellige hæklet smådyr.

 

Jeg valgt at prøve kræfter med en lille skilpadde. Jeg er ikke øvet i at hækle men har prøvet det før og heldigvis. Jeg syntes det var lidt svært. Mange små dele, som gjorde det svært at holde ved selve arbejdet. Det blev ikke nemmere da det hele skulle monteres.

 

 

Mange små dele og ender at hæfte.

Nu er alle de små dele hæklet og syet sammen.
 Har valgt at bruge filt og perler til øjne.

Er sikker på at den vil blive leget med.

Dukkeopgave ( strikkede dukke)

Så er den strikkede dukke færdig.

Det har været en længere proces at lave " den strikkede dukke". Men sjovt at se hende blive til.

Der har været gang i strikkepinde, symaskine, tålmodighed og motorikken.




Har strikket en lille kjole af garnrester.

Hun er da blevet meget sød!!!!
 

Biotop opgave 3 ( dunhammer)

Dunhammer.

Når jeg går tur på biotopen er dunhammeren en af de planter der fanger mig hver gang. Har taget billeder hver gang jeg har været dernede.

Bredbladet dunhammer.
Er en flerårig plante der bliver mellem 150 cm og 250 cm høj. Den vokser i moser og stillestående vande. Hunblomsterne danner en tyk pølseformet aks med hanblomsterne i en tynder aks ovenover. Hun - akset spreder de mange dunede frø i febuar. ( Politikens store naturbog)

Vi har tidliger i vnt lavet en grafikopgave hvor jeg valgt dunhammer som motiv. Man kunne også tegne og male dunhammer med flere tenikker.

Jeg har valgt at samle nogen af mine billeder af dunhammeren i en lille film opdelt i de 4 årstider. Billederne er fra feb. 2012 og frem til nov. 2012.

Jeg tænker at dunhammeren som aktivit på biotopen vil kunne bruges til både store og små. At lave filmen vil kræve en tålmodighed som nok vil være svær - man skal kunne komme forbi flere gange om året. Til gengæld vil jeg tro skolebørn vil finde det sjovt at sætte den sammen.

Dukkeopgave ( strikkede dukke)

Nu begynder hun at ligne en rigtig dukke.

Har lavet hår ved at klippe en masse lange tråde som jeg har syet på i små bundter. Jeg har hæftet håret godt fast til dukkehovedet.

Øjnene er klippet i hvid og blå filt og påsyet. Munden er broderet.

Jeg har stikket på pinde nr. 3,5. Tænker en "ikke øvet" ville komme på arbejde. Det var lidt svært at styre da arme og ben skulle strikkes - meget få masker på pinen gjorde der ikke var noget at holde på. Skolebørn ville kunne strikke sådan en dukke.

Tøjet kan både syes, strikkes, hækles mm.

 Der klippes og syes en
lille bluse.