Mormors mad.
Mad, historie og kultur er et bredt emne. Tænker på, at vi i dag lever i et samfund hvor alt kan købes og mange, gode mad traditioner forgår, hvis vi ikke gør noget aktivt for det.
Jeg er vokset op hjemme ved min mormor – en dame, der altid lige til det sidste stod bag komfuret og havde gang et eller andet projekt. Hjemme hos min mormor var der altid hjemsyltede rødbeder, asier, græskar, grønne tomater – hjemmelavet marmelade. Det var også der man blev inviteret på gule ærter, grønkålsuppe med røget flæsk, norsk øllebrød, bryggrød, sødsuppe, æbleflæsk og hjemmelavet æblekage, m.m.
En dame der var fra landet, 7 børn og ved ikke hvor mange børn og oldebørn hun nåede op på. Vi har alle lært meget og klart også fravalgt meget. Men ingen tvivl om at vi fra barns ben fik afprøvet både lugt, smags og føle sanserne. Var vi hjemme blev vi sat i gang. Så fik lært hvad råvarerne hedder, hvor de kommer fra og det skulle være dansk.
Mine rejektioner til denne opgave har gået på om vi som pædagoger ikke har pligt til at præsentere nogen af de gamle opskrifter, snakke sundhed, miljø og bare gode gamle traditioner.
Jeg har valgt at der skal arbejdes med æbler i denne opgave og målgruppen vil være voksne med senhjerneskade.
Jeg har valgt æbler fordi der stadigvæk kan købes danske madæbler og der er mange muligheder med æbler, men vil tage et par opskrifter der er lavet af kogte æbler.
Æblerne skal skrældes og her vil motorikken komme på arbejde. Der vil være flere i vores borgergruppe der ikke vil kunne gør dette. De ville kunne skære æblerne i mindre stykker.
Mens æblerne koger vil, der kunne snakkes om duften og hvad kan æblegrøden bruges til. Hvad er deres erfaring, hvornår er de kogt nok m.m
Mosen smages til med vanilijesukker og sukker.
Hjemmelavet æblekage kan laves på flere måder. Af æblemos eller revne æbler med et lag af ristede havergryn, makroner eller med købt æbleraps imellem. Med pisket fløde på. Jeg har valgt at lave den af æblemos.
I en snak om økologi vil der i denne gruppe være et spørgsmål om pris. Min erfaring med disse snakke er at økologiske vare bare er for dyre. At man på kontanthjælp eller pension er nød til at tænke mere på prisen end på miljø.
Når det er bostedet der betaler handles der økologisk ind, sådan som kostpolitikken siger. Er det borgeren der betaler - er det deres pengepung og holdinger der bestemmer.
|
Et stk hjemmelavet æblekage. |